DGI - idræt og fællesskab
| Flere

Praktiske informationer

Pris for turen

Du skal betale 35.000 kr. for at deltage på holdet. Herudover kommer udgifter til udtagelse og transportudgifter til formøde, udtagelse og træningssamlinger. Du skal desuden påregne udgifter til lommepenge og mellemmåltider.

Samlinger og træninger i 2012 før selve turneen

• Fredag den 2. marts - søndag den 4. marts
• Torsdag den 5.april – søndag den 8. april
• Lørdag den 5. maj – søndag den 6. maj
• Torsdag den 17.- søndag den 20. maj
• Mandag den 2. juli – torsdag den 12. juli
• Mandag den 23. juli – fredag den 3. august
• Fredag den 10. august – søndag den 19. august
• Mandag den 27. august – mandag den 3. september

Herudover skal du forvente at stå til rådighed til forberedelse af promotion indslag, presse- og sponsorevents mv.

Du er forpligtet til at møde op til træningslejren i god fysisk form og ligeledes at vedligeholde din fysiske form i løbet af turnéen i samarbejde med lederteamet.

Transportudgifter

Transportudgifter til formøde, udtagelse og træningssamlinger er for gymnasternes egen regning.

Idræt, sundhed og rygning

Holdet rejser med et budskab om sund levevis og en aktiv hverdag. Som rollemodel forventes du at være røgfri i hele ansættelsesforløbet.

Turnéen

Turnéen starter i begyndelsen af september 2012 med shows i Danmark og Nordeuropa, inden den lange jordomrejse starter. I april, maj og juni 2013 er der shows i Danmark og Europa. Turnéen afsluttes ved DGI’s landsstævne i starten af juli 2013.

ZOOM
Som gymnast på DGI’s Verdenshold kommer du til at rejse som ambassadør for DGI og dansk idrætskultur, og som en del af holdet vil du med showet ZOOM og gennem workshops bidrage til bevægelse, livsglæde og forståelse i verden.

Kontrakt

Der indgås en kontrakt med de udvalgte gymnaster. Kontrakten bliver tilgængelig før samtalerne. Kontrakten skal betragtes på lige fod med ansættelseskontrakter indgået i andre jobsammenhænge. Du forpligter dig til at udføre et krævende stykke arbejde som gymnast, formidler og inspirator.


www.vestas.dk
DGIs Verdenshold